CHASING THE BREEZE …… Travels of a harper

Gennem et helt liv har den walisisk fødte harpespiller Helen Davies rejst rundt i verden, og med sin harpe  har hun samlet sange og melodier – og de historier, der er knyttet til disse sange og melodier. På CHASING THE BREEZE præsenterer hun os – ene kvinde med sin harpe – for disse melodier.

På Skotlands aller yderste vestvendte øer er der en historie, der har levet gennem generationer. Den handler om harpespilleren, der – mens tusmørket sænker sig – sejler ind under den barske kyst. Her tøjrer han sin båd og med sin harpe drager han op til kystens største hus. Det sted, hvor både dem som skaber musikken og dem som værdsætter musikken, er forsamlet. Her spiller han hele aftenen. Når midnatsklokken slår, velsigner han selskabet, og med sin harpe drager han atter ud på havet. Hvor han fortsætter sin søgen efter melodier. Og fortsat skaber sine melodier.

Gennem mere end 30 års samliv med sit instrument, harpen, har Helen Davies samlet melodier. Både fra de lande som hun har boet i – eller gæstet – og fra de musikere, som hun har arbejdet sammen med.
Derfor vil man på CHASING THE BREEZE både møde en række melodier fra den skandinaviske sangskat. Dem har Helen Davies lært at kende gennem de næsten 20 år, hvor hun har boet og arbejdet her i Danmark. Men man vil også møde melodier fra Davies’ oprindelige hjemland, Wales. Og fra Irland, Skotland og fra så eksotiske hjørner af verden som Japan. Hver for sig og tilsammen viser disse melodier, hvor stor en rolle harpen har haft. Alle steder og til alle tider.

Bare tænk på Biblens David. Med sin harpeklang trøstede han Kong Saul. Både i den  skandinaviske og den keltiske mytologi er der mange lignende historier. Historier om, hvordan harpens musik kan lindre, kan bringe latter eller sorg. 
Og der er også de forheksede harper. De spiller helt af sig selv. Og overnaturlige væsner, som f. eks. vandvæsnet “nøkken”. Han brugte harpens klange til at lokke mennesker ned til sin bolig; dybt under vandet. Der er også historier om mennesker, der ved at spille harpen kan udrette ting, som næsten er heksekunstner: Mens han med bagbundne hænder ligger i en grav fyldt med slanger, spiller den islandske sagahelt Gunnar på harpe med sine tæer. Han lykkes med at lulle alle slangerne – undtagen en enkelt – i søvn. Og da Kraka var spæd lå hun gemt i en harpe. Det gav hende, hendes kræfter.

Så mytologien er fyldt med historier om harpen og dens magiske kræfter. Hvilket sættes yderligere i perspektiv, når vi ved, at harpen og dens klange i disse år  er ved at blive genopdaget i forbindelse med terapi, smerte- og dødslindring. Derudover viser harpen også gode resultater som hjælp til mennesker med indlæringsproblemer.  

Så harpen kan meget. Men først og fremmest kan den frembringe toner og klange, som er værd at lytte til. Ikke mindst når det fine gamle instrument bliver spillet af en kvinde, som har brugt det meste af sit liv på at søge efter, og skabe melodier.